Michelle & Maria
- 19. mar.
- 3 min læsning

Design Based Research

Vi har både interesse i at udvikle viden til forskningsfeltet Børn og Medier, og samtidig er vi dybt involveret i den kontekst vi vil intervenere med vores designløsning - nemlig både som designere men også som forældre til børn i 0.-3. klasse.

Vi vælger derfor at eksplicitere brug af autoetnografi som metode, da oplevelser og erfaringer relateret til vores rolle som forældre, i en tid hvor skærme og andre teknologier er en stor del af vores og vores børns liv, vil påvirke vores dataindsamling, vores valg af materialer i litteraturreviewet og designløsning (Graarud, 2022). Autoetnografien udvider interessentperspektivet; gennem mentalisering kan vi fortolke hvordan en given intervention vil modtages af forældre, og få mulighed for at komme (nogle) misforståelser og/eller andre vanskeligheder i forkøbet (Graarud, 2022, s. 3).

En smule om Discover-fasen

Vi har i vores litteraturreview afdækket allerede eksisterende viden om små børns udvikling af teknologiforståelse ved brug af skærme i hjemmet og skildret nødvendigheden af, at børn udvikler teknologiforståelse, herunder teknologisk handlekraft, hvis de skal kunne begå sig i vores digitaliserede verden (nu og senere).

Reviewet peger på, at børns brug af skærme i hjemmet sjældent er med aktiv deltagelse fra forældre og derfor er mange børn overladt til alene, at oparbejde teknologiforståelse, oftest gennem deres lege med skærmen, og har derfor svært ved, at begrebsliggøre hvad de kan og hvad de har lært (Caeli Nadire & Bundsgaard, 2019; Petersen, 2020), de kan swipe men de ved ikke hvorfor (Drotner & Johansen, 2021).

Det er i hjemmet børnene første gang kommer i berøring med skærme, og med tanke for at digitale teknologier er kommet for at blive, vægter forældrene ikke aktiv deltagelse i børnenes digitale liv, særligt højt. Reviewet peger på et udbredt ønske om, at forældre går forrest i at vise deres børn, hvordan digitale medier kan bruges og derfor skal forældre klædes på til denne opgave (Brus, 2016; Caeli Nadire & Bundsgaard, 2019; Johansen & Larsen, 2016; Jørgensen, 2018).

Der mangler noget...

Der foreligger ikke meget materiale om børnenes digitale liv ved brug af skærme fra et børneperspektiv.

Flere studier beskriver børns brug af skærme i dagtilbud og skoler og få studier beskriver børnenes brug af teknologier i hjemmet, på baggrund af observationer af børns medieleg, nysgerrige spørgsmål til børnene in situ og flere og mere uddybende spørgsmål til forældre, lærere eller pædagoger om børns skærm brug, hvorfor det i sagens natur er forskerens tolkning af børnenes brug af skærm, relateret til det forskeren ønsker belyst, der formidles.

Vi fandt ikke materiale om, hvordan hjemmet kan fungere som (teknologisk) læringsmiljø, ligeledes fandtes der kun sparsomt materiale om hvordan forældrene kan bidrage til børnenes udvikling af et solidt medieberedskab.

Men hvad er det børnene er optaget af i deres legende mediepraksisser i hjemmet? Og hvad mener børnene, at vi voksne skal vide om deres digitale liv? Og hvad indeholder den medieleg, som er mindst lige så alvorlig som børnenes analoge leg (Jessen, 2008, 2010)? Og hvad vil det betyde for børnene, hvis vi anerkender deres lege på de virtuelle legepladser eller deres Dance Star videoer, som kreativ, udviklende og sund leg, på lige fod med LEGO-leg og vejrmøller i haven? Tænk hvilken betydning det kunne have for hele familien, hvis børn og voksnes digitale liv var et naturligt og respekteret samtaleemne i hjemmet?

Define

I relation til litteraturreviewet viser vores empiriske undersøgelse af domænet, bestående af kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til forældre (83 respondenter) med børn i 0.-3. klasse, at kun en tredjedel af forældrene kender begreberne teknologiforståelse og teknologisk handlekraft. Ligeledes har over halvdelen af forældrene ikke viden om, hvordan de kan understøtte børnenes udvikling af teknologiforståelse og teknologisk handlekraft, og ville ønske at der fandtes nem og tilgængelig viden om, hvordan de kan bidrage til børns udvikling af teknologiforståelse og teknologisk handlekraft i hjemmet.

Derfor er designudfordringen; hvordan kan et digitalt design understøtte forældrene i at bidrage til børnenes udvikling af teknologiforståelse og teknologiske handlekraft i hjemmet? I relation til forskningsspørgsmålet; Hvordan kan forældre bidrage til børns teknologiforståelse og teknologiske handlekraft i hjemmet?

Foreløbige designprincipper

Designprincipper #1	Forklaring
Domænespecifik	Operationaliseret empirisk funderet viden om børns udvikling af teknologiforståelse og teknologisk handlekraft, gennem deres legende mediepraksisser, i hjemmet. Forældres betydning og indflydelse på børns udvikling af teknologiforståelse og teknologisk handlekraft, gennem interaktion med børnene.
Vidensopbygning	Med udgangspunkt i Paavola & Hakkarainen (2005) trialogiske tilgang til læring baserer dette designprincip sig på en antagelse om, at både forældre og børn lærer i eksperimenterende og kreative processer med hinanden, når deres eksplicitte (1) -og implicitte (2) viden udtrykkes og anvendes og ny viden konstrueres i denne kollaborative tilgang (s. 539). Vi anlægger dermed perspektivet, at forældre ikke nødvendigvis har forudgående viden om børns udvikling af teknologiforståelse og at forældre -og børns viden udvikles i samspil med hinanden i medialiserede legepraksisser i hjemmet (Scardamalia, 2002). Dette beror på et interaktionistisk læringssyn (Tomassello).
Respekt og etik	Indhold og formidling skal udarbejdes med respekt for målgruppen; herunder socioøkonomiske forhold.