Vi kombinerer vores Design Based Research (DBR) metodologi med Value Sensitive Design (VSD), som ligeledes er en teoretisk funderet tilgang til design af teknologi, men som eksplicit tager hensyn til brugernes og andre stakeholders værdier med etisk og moralsk betydning, i designprocessen (Friedman et al., 2002, s. 3) I denne metodologi henviser værdier til “(...) what a person or group of people consider important in life" med øje for særlige domænespecifikke konventioner “(...) that are culture-specific.” (Friedman et al., 2002, s. 4, 2013, s. 74).
Med en dobbelt hermeneutisk tilgang til vores indsamling og behandling af data “(...) through dialectical movements between the holistic understanding and the understandings of singular parts” (Goldkuhl, 2012, s. 138) ønsker vi, at opfange centrale værdier forbundet med forældreskabet, samt forstå hvilke kontekstuelle påvirkninger og implicitte normer der knyttes til forældrerollen i en post digital tidsalder, og hvilken betydning det har for forældrenes rammesætning af børnenes skærmbrug i hjemmet.
Personas som middel til stakeholder identifikation
I vores drøftelser over empirien udledte vi (ubevidst) flere forældre-personas “(...) based on fictional characters, which helps to make the abstract idea of a group of users' personal and human” (Tschimmel, 2012, s. 13).
“(...) lige meget hvilket design vi vælger, kommer sådan nogle som hende ikke til, at anvende det (...) han vil helt sikker bruge det til at forsvare hans børns skærmbrug (...) jeg tror de gør hvad end der skal til for at deres børn får de bedste udviklingsbetingelser”.
Dette gav os større indsigt i, hvem vores direkte og indirekte stakeholders er og hvilke etiske værdier der er fælles for dem alle.
Direkte og indirekte stakeholders på baggrund af personas
Herefter har vi segmenteret vores personas ud fra følgende ræsonnement, og på denne baggrund kategoriseret dem i direkte og indirekte stakeholdes:
Røde segmenter: Svære at nå, da de ikke vil anvende noget som helst produkt der formidler viden/oplysning om børn og teknologiforståelse.
Gule segmenter: Åbne over for oplysning og ny viden.
Grønt segment: Velinformeret og allerede nysgerrige, interesserede og deltagende i deres børns digitale liv, og har derfor ikke ‘behovet’. Dette segment kan muligvis bruges som samarbejdspartnere/medspillere som kan udbrede designet.
Herudover vurderer vi, at børn med forældre i det gule segment er indirekte stakeholders.
Direkte stakeholders
Medløberne
“Det er kommet for at blive, så vi skal ikke modarbejde det, men omfavne det fordi vi ikke kan undgå det, skærmtids-typerne. Vi følger den underliggende norm for, hvad man bør gøre, derfor skærmtid (normativt værdidrevet).”
“Har lært at acceptere at det er gennem den at mit barn har sit netværk. Jeg kan jo også godt se at det er fremtiden.” (Spørgeskemaundersøgelse)
“Altså han får lov til at spille en del med sine kammerater, men på skoledage har vi en klar aftale i vores forældregruppe om at alle børn lægger op senest kl 18.00”. (Dialogisk interview)
Forsvarerne
Vil gerne have viden, fordi de kan bruge den til at “forsvare”, at deres børn har (for) meget skærm. fordi de ønsker at bruge denne viden til, at understøtte børnenes udvikling af teknologiforståelse, gennem aktiv deltagelse/interesse.
“Alt med måde. Da jeg var barn satte jeg mig hjem efter skole og så Beverly Hills. Jeg har klaret det fint. Vi har ikke direkte tider for forbrug, men vi har hele dage - fx de dage vi går til fodbold, hvor der er nul skærm. Det samme gælder om morgenen inden vi skal afsted. Og så er der mere skærm om vinteren end om sommeren. Alt med måde.” (Spørgeskemaundersøgelse)
“Det er mega fedt min søn er social med sine venner når han spiller, han er slet ikke så social uden for skærmen.” (Spørgeskemaundersøgelse)
Ja-sigerne
Hvis ‘eksperter’ siger, at det er ‘en god idé og jeg kan give mine børn de bedste forudsætninger, så gør jeg det uden at blinke.
“Bare brug løs… det gør børn klogere.” (Spørgeskemaundersøgelse)
“Det er en vigtig ting, da det er meget lærerigt.” (Spørgeskemaundersøgelse)
“Jeg ser det som en positiv udvikling idet at det også er med til at skabe noget socialt.” (Spørgeskemaundersøgelse)
Indirekte stakeholders
Eksperterne
Har viden om teknologiforståelse og betydningen af teknologisk handlekraft i eget og børnenes liv. Anvender aktivt digitale teknologier på arbejde og i fritid og engagere sig i børnenes digitale liv og har skærpet bevidsthed om vigtigheden af teknologiforståelse og teknologisk handlekraft.
“Jeg forbinder det med forståelsen for teknologi både ift. det tekniske, men også ift. verden det påvirker vores hverdag som mennesker. Teknologisk handlekraft ville jeg forbinde med evnen til både at benytte teknologi i hverdag, men også at evnen til at kunne navigere i den teknologiske verden.” (Spørgeskemaundersøgelse)
“At man forstår fordele og ulemper ved den anvendte teknologi, samt at mestre de forskellige teknologiske værktøjer, det være sig office pakken eller chatgpt.” (Spørgeskemaundersøgelse).
Udskammerne
Har en negativt ladet retorik omkring, til og om børnene og deres skærmbrug.
“Synes den tager meget af mit barns tid, i stedet for at han leger med legetøj. Men alle hans venner spiller så det er svært at sætte en grænse.” (Spørgeskemaundersøgelse)
“Jeg er så træt af den Ipad. Hun fik den i julegave fordi det har været et stort ønske i lang tid. Men jeg fortryder engang imellem at jeg overhovedet købte den. Jeg synes sommetider vi har mange konflikter omkring den”. (Dialogisk interview)
Modstanderne
Maksimal modstand mod børn med skærme og formidling om teknologiforståelse etc.
“Jeg hader det. Børn i dag spilder deres barndom på at sidde alt for meget på skærmen. Vi begrænser det så vidt som muligt herhjemme. Børn skal være Børn og lege og bevæge sig i stedet for at sidde klistret til en skærm. De lærer ikke noget om livet rundt omkring dem.” (Spørgeskemaundersøgelse).
“(...) Så længe jeg kan skærme X [8 år] fra iPad, mobiltelefoner og computere gør jeg det, men en dag vil hun ikke accepterer det længere, så må vi finde ud af hvad vi så gør.” (dialogisk interview).
Kan I genkende disse forældre-personas fra jeres netværk?
Reviderede designprincipper #2
Designprincipper | Forklaring |
Domænespecifik | Operationaliseret empirisk funderet viden om børns udvikling af teknologiforståelse og teknologisk handlekraft, gennem deres legende mediepraksisser, i hjemmet. Forældres betydning og indflydelse på børns udvikling af teknologiforståelse og teknologisk handlekraft, gennem interaktion med børnene. |
Vidensopbygning | Med udgangspunkt i Paavola & Hakkarainen (2005) trialogiske tilgang til læring baserer dette designprincip sig på en antagelse om, at både forældre og børn lærer i eksperimenterende og kreative processer med hinanden, når deres eksplicitte (1) -og implicitte (2) viden udtrykkes og anvendes og ny viden konstrueres i denne kollaborative tilgang (s. 539). Vi anlægger dermed perspektivet, at forældre ikke nødvendigvis har forudgående viden om børns udvikling af teknologiforståelse og at forældre -og børns viden udvikles i samspil med hinanden i medialiserede legepraksisser i hjemmet (Scardamalia, 2002). Dette beror på et interaktionistisk læringssyn (kilde tomassello). |
Respekt og etik | Indhold og formidling skal udarbejdes med respekt for målgruppen; herunder socioøkonomiske forhold og med hensyntagen til kultur-specifikke normer og værdier. |
Fleksibilitet, social infrastruktur og tidsbrug | Digitalt design der kommunikeres ud til mange forældre på en gang, med fleksibelt adgang til indholdet (Hoem, 2006, s. 12, 15), med en social infrastruktur (Lipponen & Lallimo, 2004, s. 114) tilpasset forældrenes receptionssituation (Christiansen & Rose, 2022). Designet skal ikke tage tid fra forældrenes samvær med deres børn, derfor skal indholdet kunne tilgås i afbrudte intervaller, og bestå af elementer med varieret forventet tidsbrug og med varierende formidlingsformer rettet mod forskellige læringsstile. |
Tidsvarende | Indholdet skal bero på nyeste forskning, viden og undersøgelser på området. |
Samvær (etisk værdi) | Designet skal invitere til samvær i familien, derfor skal dele af indholdet rettes mod både børn og voksne og kunne anvendes sammen. |
Omsorg (etisk værdi) | Designet skal afspejle, at omsorg (også) er at rammesætte gode udviklingsbetingelser for et digitalt børneliv. |